Derfor skal du flyve på skiferie
Findes der noget værre end en fyldt skibus, der for det første tager over 24-timer at komme fra A til B, for det andet skal holde ind på pause hver 4. time, for det tredje med al sandsynlighed holder i kø på motorvejen gennem Tyskland og for det fjerde inkludere passagerer fra helvede? Det er jo kendetegnet ved en klassisk busrejse - det man for alt i verden gerne vil undgå! Heldigvis er flyveren opfundet og ruten er planlagt, så hvorfor ikke hoppe med på den, nu når den alligevel flyver - am I right?
Spar tid - få flere timer på pisten!
Glem alt om at sidde stille i 24+ timer og glem alt om at bruge uhørte mange timer på vejen. Med fly på ferie får man den hurtigste rejsetid, hvilket kan betyde ekstra timer på pisten og i baren. Med flyvere prioriterer man tid over alt andet, hvilket kan være til fordel, hvis man ønsker at rejse i en kortere periode (3-5 dage) hvor tiden er sparsom og det handler om at få mest muligt ud af kort tid. Timer man arbejde, fly, hotel, kan man udnytte aftenen, så man får mest ud af dagen og få en ekstra skidag i belønning, og hvem vil ikke have det ;-)
Når man flyver til skisportssteder i Europa, bliver det hurtigt og nemt at få adgang til de populære skisportsområder. Størstedelen af flyene lander i en central lufthavn i forhold til skisportsområderne og har en varighed af ca. 1-3 timer (København-Innsbruck tager 1,5 time), og den centrale placering gør at man oftest kan undgå den lange transfertid mellem lufthavn og hotel, som betyder at man kan være på ski samme eftermiddagen, eller som det allerførste dagen efter. Innsbruck i Østrig ligger tæt på Tyrol-regionen, der bl.a. er hjemsted for det populære skisportsområde St. Anton am Arlberg eller Salzburg, som giver adgang til det meste af Ski-Amadés fornøjelser eller Obertauern. Flyver man til Genève vil man få adgang til både Schweiz og de franske alper med en typisk transfertid på 1-2 timer.
Flyrejser er nemmest uden, men stadig nemmere for børn
Når man sparer tid, minimerer man også kedsomheden og man skal holde sig selv underholdt og aktiveret i færre timer. Og rejser man med børn, kan det medføre betydeligt mindre “er vi der snart"-stress og utålmodige børn - en gave til enhver familie! Underholdningen i lufthavnen kan bestå af vinduesshopping, ægte shopping eller test af ølhanerne rundt omkring. I flyveren er underholdningen begrænset til at være offline, men det kan nogle gange også være den bedste motivation til at få fikset og klaret nogle af hverdagens kedelige emner: man kan skrive opgaver til skolen, forberede svar til mails og beskeder, rydde op på sin telefon (især billeder og videoer), eller bare få indhentet/opbygget nogle ekstra søvntimer man er gået glip af eller kommer til at gå glip af.
En af de store ulemper ved flyrejser er dog prisen, som hurtigt kan løbe op i flere tusind kroner. Men rejser man i grupper på 1-3 personer, kan flyrejsen ligefrem være konkurrencedygtig på pris, hvis man holder rejsen mod en klassisk bilferie, som har udgifter forbundet med broer, brændstof, vejafgifter, vinterdæk/vinterkæde, mad/drikke til den lange tur og de langsigtet udgifter til vedligeholdelse og generelt slid. Fly er ikke for alle. Rejser man 4-5 personer sammen og har god tid, kan bilen være billigere og mere fleksibel. Men for dem, der prioriterer tid, komfort og korte skiture, er flyet svært at slå. Sammenholder man pris mod tid, vinder flyveren selvfølgelig hver gang! God rejse! Flyv forsigtigt! Og husk hjelm ;-)
